søndag den 30. maj 2010

Næsten Sommer


Den sidste måned er gået med opgaveskrivning og tunge tunge bøger. Men nu er jeg tilbage med nye tips og inspiration til hjemmet.
Jeg har fået et rigtig godt tip til en hjemmeside fra en veninde. hun sendte mig et link til en fantastisk hjemmeside med wallstickers - til gode priser.

Jeg er selv på udkig efter lidt nyt til væggene så måske mit næste kunne være i stil med dette.
I kan selv tjekke hjemmesiden ud Dimaria .
Ha en dejlig dag alle sammen,

mandag den 17. maj 2010

By Malene Birger

I den travle eksamensperiode er det begrænset hvor meget tid der er  til at blogge. Jeg prøver at finde et par huller i kalenderen så jeg kan dele nogle gode ting med jer. Jeg sidder netop i toget nu på vej til Århus og har netop fået et tip fra en veninde om et kollektionslagersalg hos By Malene Birger.
Er sikker på der er mange fine ting iblandt. jeg deltog sidste år og kom hjem med mange fine sager til garderoben.

Sted: Korsgadehallen, Korsgade 29, 2200 Kbh NV
Tid: Tirsdag d. 1 Juni kl. 08:00 - 18:00
Bemærk venligst at kollektionsprøver er size 36/38 og sko str. 37
Du kan både betale med kontant eller dankort.

Ha´ en dejlig dag alle sammen.

fredag den 14. maj 2010

Warhol after Munch 4 juni - 12 september 2010


Jeg har tidligere nævnt at jeg er stor fan af alt hvad der rør sig inden for den grafiske verden. Jeg blev fanget af en artikel i boligmagasinet som omhandler en udstilling om Warhol og Munch. Det lyder sikkert meget abstrakt men det giver faktisk mening. Begge kunstnere var passionerede omkring at arbejde med grafik og har et stærkt kunstnerisk sprog der er let at afkode. Louisiana giver et godt bud på en fantastisk udstilling omkring disse to kunstnere og deres værker.

Jeg skal helt sikkert forbi en dag i sommerferien.
Ha´en dejlig dag.

lørdag den 8. maj 2010

Enkle fif og klar til sommer...


Jeg skal snart på jagt efter nye sager til min lille altan. Tror den er 5 m2 og hvor går man hen for at få idéer til små rum?.... IKEA selvfølgelig. Jeg har fundet en masse ting som vil skabe den perfekte hygge til de dejlige solskinsdage og lune sommeraftener. Kan næsten ikke vente til solen begynder at titte rigtig frem.
Jeg faldt tilfældigvis over disse nyheder hos IKEA.

Et enkelt rundt cafébord i hvid. et par enkle Taburetter som kan fås i forskellige farver.
Derudover kunne jeg godt tænke mig et par altanskjulere til små blomster. Jeg synes traditionelle altankasser er ret kedelige. 
Derfor faldt jeg tilfældigvis over de her altanpotteskjulere. De kan hænge sammen eller hver for sig.

priser:
Cafébord 299 kr.
Taburet 69 kr.
Altanskjuler 59 kr.
Blomster 15 kr.

Ha´en dejlig aften

onsdag den 5. maj 2010

Sommer i H&M


Jeg faldt over disse fine sommersager i H&M home.
Synes det er nogle rigtig fine farver og de passer perfekt til sommer, solskin og strand.
Der er mange andre fine sommer ting på H&M .dk

Tæppet koster 179
Strandhåndklæderne koster fra 69.95

Glædelig 5. maj og god dag

søndag den 2. maj 2010

Studieglæde...


Da jeg var på arbejde i dag faldt jeg over disse fine fingerringe. De er rigtig sommerlige og lidt rå selvom der er indprintet en blomst i dem. Det er lidt svært at se mønsteret i dem. Jeg synes helt klart at de kan gå både til hverdagsstilen og til en fin kjole til en sommerfest.
Og ja prisen... 20 kr. det er et scoop.


De kan købes i bahne
Ha´en dejlig dag.

lørdag den 1. maj 2010

Spring in Copenhagen


Hvis i ikke ved hvad i skal bruge en skøn forårsdag på så har jeg et godt bud. Tag på kanalrundfart og oplev København fra vands. Jeg har været på en rigtig hyggelig tur med mine to veninder og det var rigtig afslappende og samtidig lærer man en masse om hovedstaden hvis man skulle have glemt det. Jeg tog lidt blandede billeder af forskellig arkitekttur. Det var rigtig inspirerende og jeg kunne godt forestille mig jeg ville hoppe på sådan en tur igen til sommer.

Hvis du tager DFDS båd koster det 90kr.
Men det er også muligt at tage en anden båd som holder lidt længere op af Nyhavn som kun koster 30kr.

God bådtur,